|
Culturelab udsender jævnligt et nyhedsbrev der tager afsæt i emner inden for kultur og oplevelsesøkonomien. Nyhedsbrevet udvikles herefter i et samarbejde med Culturelabs fast tilknyttede kulturskribenter samt Culturelabs advisory board. Det enkelte medlem kan altid takke nej til at beskæftige sig med et specifikt emne. På sigt ønsker Culturelab også at være initiativtager til mindre konferencer og symposier, hvor relevante emner diskuteres og sættes på dagsordenen.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Nyhedsbrev december 2009:
KREATIVITET FOR KLIMAETS SKYLD
2009 er blevet et klimaår. Om få dage lyder startskuddet for COP15, det klimatopmøde som har været genstand for debat i alverdens dagblade og på alles læber i flere måneder.
Også i kulturlivet har klimaet fået stor plads og medført masser af tankevirksomhed. Eksemplerne er mange på, hvordan en klimaproblematik kan behandles fra andre steder end ved politikernes forhandlingsbord. Med kreative indfaldsvinkler og innovative løsningsmodeller har kunstnere og kreative iværksættere givet deres bidrag til, hvordan man skaber en mere klimavenlig verden.
I sidste måned afholdt Kulturministeriet et stort seminar, COPKreativ, for samtlige statslige kreative uddannelser. Netop for at inddrage morgendagens kreative frontfigurer klimadebatten, udskrev Kulturministeriet en konkurrence i forbindelse med seminaret, hvor der var mulighed for at få nytænkende og kreative løsninger på klimaudfordringerne. Som Kulturminister Carina Christensen udtalte: ”Kunsten og kulturen er centrale redskaber, når vi udvikler fremtidens Danmark. Derfor skal vi have kulturen helt frem i forreste felt, når vi diskuterer klimaudfordringer. For der hører kulturen - også hjemme”
COPKreativ mundede ud i mange indsigtsfulde og brugbare kunstværker og projekter. Alt lige fra unikaglas skabt ved en lavenergifremstillingsform, over et projekt om energiproduktion fra alger, til klovneforestilling og computerspil med klima som tema. Disse er blot få eksempler på de mange tiltag, kulturlivet er kommet med i kampen for en grønnere verden.
Men mange kunstnere og kunst – og kulturkritikere stopper skeptisk op ved disse nye kunstneriske klimatiltag, og spørgsmålet melder sig: Er det overhovedet kunstens opgave at løse klimaproblemerne?
Og bekymringen i de kunstneriske kredse er på sin vis forståelig. I løbet af de sidste 20 år, har vi set en tendens til, at kunsten bliver sat i forbindelse med eksterne sociale eller økonomiske mål for at opnå anerkendelse. Der bliver sjældent talt om kunsten som noget, der har værdi i sig selv, men derimod noget der skal tjene sociale og økonomiske mål. Mål så som erhverv, klima, integration og international branding. Kulturen er blevet instrumentaliseret, og i manges øjne ligner det en kunst, som er gået fra at være et selvstændigt måltid til at blive en hjælpende ingrediens.
Men svaret til denne bekymring er: det behøver ikke at være et enten eller. Det, at kunsten og kreativiteten bliver gjort til medspiller i klimaets arena, betyder ikke, at den autonome kunst visner og dør. Det betyder, at kulturbegrebet endnu er udvidet. Flere og flere kan se vigtigheden i, at kreative tankemønstre er direkte nødvendige for mange forskellige samfundsmæssige opgaver. Det betyder, at kunst og kreativitet er ufattelig fundamental for vores erkendelsesdannelse og løsningsmodeller.
Under COP15, vil Det Danske Kulturinstitut stå for projektet Culture-Future, som netop understøtter tanken om kulturens elementære rolle i klimadebatten. Kulturinstituttets bagvedliggende budskab er, at politikernes lovændringer og bindende aftaler slet ikke kan lade sig gøre, hvis ikke vi kan lave en adfærdsændring. Og denne adfærdsændring kommer fra kulturen. Kunsten og kulturen former vores vaner, og kan sprede et effektivt og nødvendigt budskab.
Det er kunstens og kulturens pligt at blande sig i klimadebatten, hvis klimaet skal på rette kurs, og hvis vi kan videregive kloden i nogenlunde stand til næste generation.
Så forhåbentlig kan vi sige velkommen til et kulturelt COP15.
--------------------------------------------------------------------------------------------------- Nyhedsbrev oktober 2009:
KULTURENS FINANSLOV: KULTUREN SOM INVESTERING
I morgen starter et nyt folketingsår, og finansloven skal debatteres.
Det er en god ting, at der på finansloven hvert år bliver budgetteret med 6,1 milliard til kultursektoren, så vi i Danmark kan arbejde os frem i mod at blive rigere åndeligt såvel som økonomisk. Kulturen er samfundets hjerteblod og en størrelse, vi ikke har råd til at nedprioritere.
Alligevel sidder man og læser kulturens finanslov med en lidt bitter smag i munden. Ser man på de bevillinger, Kulturministeriet budgetterer med i de kommende år, må man frygte for den krise, der allerede har ramt kulturlivet. Det er trist, for et rigt kulturliv betyder meget for Danmarks nationale identitet og vores økonomi. Jeg vil ikke begive mig ud i at kritisere de konkrete elementer i hverken regeringens eller oppositionens finanslovsforslag. I stedet vil jeg tale på kulturlivets vegne og fremsætte 8 forslag, som jeg mener, er vitale for dansk kultur- og erhvervsliv.
• Flere støttekroner til kulturinstitutionernes formidlingsopgave. Det er i alles interesse, at kulturinstitutionerne bliver mere synlige. Synlighed er ensbetydende med omverdenens engagement i og interesse for kulturinstitutionerne og derved deres fremtidige udvikling. Formidling er nøglen til succes. Med en bredere og bedre formidlingsindsats vil kulturinstitutionerne få så mange som muligt til at benytte sig af de offentlige kulturtilbud, og derved leve op til kulturministeriets krav om kultur til hele landet. Jeg foreslår, at 10 % af de samlede bevillinger til kulturinstitutionerne bør gå til formidling.
• Oprettelse af efteruddannelse i formidling inden for de kreative uddannelser. For at løfte overstående, ville det være et skridt på vejen at tage hånd om formidlingsopgaven allerede på de kreative uddannelser; både de musisk/ kunstneriske uddannelser, men også på universiteternes æstetiske fag. Kunstnere, kulturkritikere m.m. skal i højere grad være bedre til at råbe højt, sætte fokus på sig selv og have en forståelse for, hvordan markedet fungerer.
• Større statslig involvering i samarbejdet mellem kultur og erhverv. Det er i høj grad vigtigt at overføre kunstens nyskabende ideer og tankemønstre til erhvervslivet. Dette er blevet anerkendt af regeringen, men samarbejdet mellem kultur og erhverv skal nurses, ligesom andre nye indsatsområder.
• Øget fokus på forskning indenfor området kultur og erhverv. Hvis Danmark skal være førende i udvikling af brugen af kulturelle og kreative elementer i erhvervslivet, må vi opprioritere dette emneområde rent forskningsmæssigt. Denne forskning burde have frie tøjler, så der er mulighed for at prøve nye perspektiver og skæve vinkler.
• Oprettelse af suppleringsuddannelser inden for de kunstneriske udannelser, rettet mod erhvervslivet. På den måde sikre vi et samarbejde på både kulturlivets og erhvervslivets præmisser. Der er nemlig en tendens til at erhvervslivets interesser vejer tungere på vægtskålen end kulturlivets interesser. Ved oprettelse af suppleringsuddannelse inden for de kunstneriske uddannelser kan dette undgås, og et ligeværdigt samarbejde med rigt afkast til begge parter kan begynde.
• Flere frie midler til Kunstrådet. Størstedelen af ansøgere til kunstmidlerne får afslag, fordi puljen er for lille. Vi har brug for et spændende vækstlag af kunstnere, som ikke altid spiller det sikre kort. Kunsten besider et dannelses – og erkendelsespotentiale, som vi endelig ikke må negligere.
• En styrkelse af rytmisk musik. Som Carina Christensen har udtalt, er rytmisk musik den mest borgernære kultur og den trænger til at slippe for lukningstrusler og økonomisk trange kår. Et rytmisk spillested har stor betydning for styrkelse af regionernes kulturliv, men også for opcoming-musikkens opblomstring. Desuden bør Vega blive en nationalscene, som en yderligere styrkelse af den rytmiske musiks vækstbetingelse.
• Oprettelse af risikopuljer. Der bør oprettes en pulje med risikovillige midler til at understøtte nye, kreative, innovative og ”risikable” projekter inden for kultursektoren. En sådan pulje vil hjælpe ny udvikling på vej. At kaste sig ud i ”risikable” projekter er alfa omega for fremskridt og styrkelse af kulturlivet. Det at turde begå en fejl er en naturlig bestanddel i samfundets idégenerering og økonomiske drivkraft.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
|
